AddThis delingsknapper til FacebookfacebookFacebookShare til TwitterTwitterTwittersshare til PinterestPinterestPinterestShare til MoreDdthismore
Jeg er så taknemmelig for at have Leo i mit liv, så godt jeg kan lide at se ham vokse. Gennem hans hvalphed har vi haft en hel del udfordringer, som kasseuddannelse, potteuddannelse samt den hensynsløse tænder. Alle disse vanskeligheder var svære at overvinde såvel som min tålmodighed blev testet såvel som derefter styrket hver gang.
Lige nu smager vi midt i Leos “teenager” -fase. Siden han blev 6 måneder gammel (han er over 7 måneder gammel nu), er hans vaner gået med nogle falske (grænseoverskridende) ændringer. Han er ekstremt mundig, springende såvel som rundt omkring mere destruktiv. Han er ligeledes etableret en alvorlig situation med selektiv hørelse. Når han begynder at blive destruktiv, prøver vi at distrahere ham ved at bede ham om at sidde, hvilket først arbejdede, men nu riler det ham op endnu mere såvel som han er begyndt at knurres såvel som bjælke på os.
Han gør det kun hjemme. På arbejdet er han en vidunderlig smule engel, så ingen tror på mig, når jeg fortæller dem, at Leo vender en switch, når vi kommer hjem. Jeg har bemærket, at træning såvel som at bruge ham ud hjælper, dog kun nogle gange. Der er nogle nætter, hvor vi får hus fra hundeparken eller en lang gåtur, såvel som Leo vil lægge sig i et par minutter såvel som derefter komme tilbage til sine skøre antics. At give ham virkelig enorme knogler såvel som behandling af legetøj vil ligeledes holde ham besat. Disse har virkelig været min reddende nåde med denne fase.
I øjeblikket skal vi være i peak “teenager” -fase. Leo er stadig ved at komme sig fra sin kastrering fra sidste uge, så vi kan ikke tage ham i lange gåture eller gå i parken op, indtil han er helbredet, hvilket betyder, at han har masser af ophøjet energi.
Min største vanskelighed er at holde min fantastiske med Leos raserianfald, da jeg forstår, hvis jeg mister det, det riler ham endnu mere og gør omstændigheden værre. Denne “teenager” -fase viser sig at være meget vanskeligere end dem, jeg nævnte ovenfor, såvel som jeg håber, at den snart er forbi. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg ellers skal overvinde det.